"Jeg saa paa min Niece for i hendes Øjne at søge en Tilskyndelse eller et Tegn, men hun vendte ikke Ansigtet om imod mig. Hun stirrede paa Dørgrebet. Hun stirrede paa det med det umenneskelige stive og hovmodige Blik, som jeg allerede en Gang havde bemærket. Hun var meget bleg, og jeg saa, at hun med en smertelig Bevægelse trak Overlæben op, saa hendes Tænder kom til Syne som en smal hvid Streg, og foran dette indre Drama, som pludselig afslørede sig for mig, og som var saa uendelig meget mere tragisk end det vage Ubehag, min egen Ubeslutsomhed fyldte mig med, mistede jeg de sidste Rester af Modstandskraft."
Translated by Paul la Cour.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar